onsdag den 1. december 2010

Juledekorationer

Ja så blev der lige lavet kaalender lys dekorationer - ja det har ikke så meget at gøre med mad, men jeg synes alligevel lige at de skulle med ;-)



Nougat cupcakes

Kom lige i tanke om, at jeg skal give kage på arbejdet i morgen, så jeg fandt inspiration til disse cupcakes på Odense marcipans hjemmeside- har lavet lidt om på opskriften...

Dej:
75 g smør
225 g sukker
100 g nougat
3 spsk kakao
3 æg
190 ml mælk
190 g mel
2½ tsk bagepulver

Topping:
300 g flormelis
1½ spsk kakao
100 g blød nougat
75 g smør
3 spsk mælk

Nougat, smør og sukker røres blødt til en cremet masse. Kakaoen tilsættes. Æggene piskes i et ad gangen. Så piskes mælken i og tilsidst tilsættes melet og bagepulveret, og dejen røres til en cremet masse.

Dejen fyldes i muffinsforme og bages i ovnen med varmluft ved 200 grade i 13 min.

Imens røres toppingen sammen. Det bløde smør og nougat røres med flormelisen og kakaoen tilsættes og tilsidst piskes mælken i og det hele piskes godt luftigt.

Kagerne pyntes med toppingen og her har jeg brugt hvide chokoladestjerner og guldstøv - det er jo jul!



 Og ja så har jeg også lige købt et cupcakestativ i fakta! - Det ser da flot ud!

Kyllingefilet på en bund af porrer, peberfugter, tomater og gulerødder

4 - 5 personer

500 g kyllingefilet
1 porrer i tynde skiver
6 tomater skåret i mindre stykker
1 stor peberfrugt i tern
2 gulerødder i strimler lavet med kartoffelskrælleren
1½ dl vand
½ dl fløde
½ dl hvidvin
1 boullionterning
2 fed hvidløg
salt og peber
100 g gratineringsost
frisk revet parmesan

350 g pasta - jeg brugte de fine båndreder.

Kyllingen skæres i mindre stykker - de her kyllingefileter var ret store så jeg skar dem i 2 stykker. De gnides ind i de pressede hvidløg, salt og peber. Porren som er skåret i tynde skiver, peberfrugtstykkerne, tomaterne og gulerodsstrimlerne lægges i et smurt ildfast fad. Hønseboullionterningen smuldres henover og der drysses med lidt salt og peber.

Hvidvin, vand og fløde hældes hen over og kyllingestykkerne lægges ned mellem grøntsagerne. Der drysses med gratineringsost.

Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. ½ time til kyllingen er gennemstegt.

Imens koges pastaen al dente.

Retten serveres med frisk revet parmesan.