tirsdag den 16. oktober 2012

Butterdejsstænger med skinke

Forleden lavede jeg de klassiske butterdejsstænger med skinke - uhmm de smager altså godt og hvor var det længe siden jeg sidst havde fået dem......og jeg lavede så dobbelt portion!


250 gr. champignon
1 pk. skinkekød i strimler
1 bakke flødeost - jeg brugte pikantost
1 spsk. fransk sennep
1 lille løg i tern
frisk kværnet peber
lidt revet ost
1 æg

Skyl og skær champignonerne i tern. 

I en skål blandes skinke, flødeost, sennep, peber og champignontern.

Butterdejen lægges ud til en dejplade på ca.25x35 cm.

Fyldet fordeles ned over midten af firkanten.

Skær siderne skrå, nedad i strimler, et lille stykke fra fyldet og ud. Men endelig ikke skær dem af. Enderne lægges først ind over og så foldes strimlerne ind over fyldet skiftevis fra højre og venstre.





Pensles med sammenpisket æg.

Server en god salat til.

Skinkestængerne smager også godt kolde dagen efter.






Marcipanstænger og kanelstænger


Til fødselsdagen lavede jeg 2 forskellige stænger - ud fra den klassiske opskrift fra Karolines - Marcipanstænger

2 kager til 10 - ca. 20 stykker
Dej
1 dl mælk
50 g gær
100 g blødt smør
1 æg
1 spsk sukker
½ tsk groft salt
300 g hvedemel (ca. 5 dl)

Creme
3 æggeblommer
3 spsk sukker
1½ spsk majsstivelse , fx maizena
korn fra 1 stang vanille eller 1 tsk vanillesukker
2¼ dl mælk
200 g groftrevet marcipan

Remonce til marcipanstang
50 g smør
50 g sukker
1 tsk vanille

Remonce til kanelstang
100 g smør
100 g brun farin
1 spsk kanel

Pensling
æggehvide

Pynt
perlesukker
hakkede mandler

Bagetid: Ca. 20 min. ved 225 grader


Til dejen lunes mælken til den er lillefingervarm og hældes i en røreskål. Rør gæren ud heri. 

Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. 
Tildæk skålen og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time.
Creme: 
Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde. Rør vanilie og mælk i.
Varm blandingen op under piskning og kog cremen i ca. 1 min., stadig under piskning. 
Kom cremen i en skål og stil den tildækket i køleskabet.
Remonce:
Smør og sukker røres godt sammen og til den lille portion røres vanilie i og i den store portion røres kanel i.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Del dejen i to portioner og rul dem ud til firkanter (ca. 25 x 35 cm). 
På den med marcipan smøres remoncen ud først.
Dernæst fordeles cremen på dejpladen og herpå den revne marcipan.
På den med kanel fordeles kanelremoncen og cremen lægges i en tyk pølse på midten af dejen.
Rul hver dejplade sammen fra den lange side til en "roulade".
Læg de 2 "roulader" på en plade med bagepapir med sammenføjningen nedad. Skær et dybt snit på langs i hver "roulade" og tryk dem ud til brede stænger. 
Pensl med æggehvide og drys med perlesukker og mandler. Bag stængerne midt i ovnen.